En modernisering af det tidligere træningslokale er ved at tage form. Senere kommer køkkenet på 1. sal. Se nederst.

Nu (29 og 30 Juni 2011) er alt inventaret, stengulvet og en stor del af grusunderlaget blevet fjernet/flyttet til enten bådehallen, bagerst eller langs siden af roklubben. Et par få medlemmer har i de seneste to dage formået at bringe dette projekt ud i virkeligheden. Tilmed er der startet på at blive lavet terrasse af de selv samme sten som lå i træningsrummet. Dér hvor et vildnis vokser stødt og stabilt, men hvor klubben kunne bruge pladsen til noget andet praktisk. En kajaktrailer måske...

  

  

I en del år har der været små drømme om, at rummet blev lavet mere "indbydende" at træne i. Et er at rummet nu bliver væsentligt forbedret, med et større og nyt dørparti - nu med vinduer, varme i et nyt gulv og sandsynligvis også noget andet på væggene end ny maling. Noget andet er, at maskinerne også godt kunne trænge til et løft i en mere tidssvarende retning! Og det må klubben så se på. Først kommer selve rummet.

Snart bliver der lagt isolering i gulvet og efterfølgende cement, der skal have lov til at tørre. Dernæst gulv, af træ og herefter kommer det hele nok til at blive meget meget bedre. En ny gavl med vinduer, hvilket der ikke var før. To døre, så man ikke behøver sidde i 30gr varme og træne og huden fryser ikke fast til gulvet mere, som hidtil, hvis man lige ville ligge lidt ned. Det bliver nok heller ikke længere muligt at lave røg cirkler med den varme ånde, når der er minusgrader og næsten lige så koldt i rummet. Den tid er vel nok forbi. Vi kan jo teste det til vinter... 

 

Det allersidste træningsrummet nok selv kunne ønske sig er, at blive brugt. Det håber vi at det blir´. Der er i hvert fald allerede en del medlemmer der gnider sig i hænderne og glæder sig til at det står færdigt. Men det nytter ikke kun at man gnider sig i hænderne og kommer i klubben med boblevand, når rummet står klart!

 

Flere billeder kommer til. D. 30 Juni var der kun grus tilbage.

 

1 Juli var alle sten taget op og grus planet. Stenene var kørt udenfor og et par dage efter var der lagt isolering, armering og varmerør, klar til at blive lagt cement. Det skrider hastigt fremad.

Der er nu blevet sat dob. dør i, med vinduer og vindue i siden. Et par medlemmer troede de skulle ro en tur men mon ikke de lige kunne tage fat her og dér og så blev der hjulpet til. Det var et rigtigt godt træk.

   

Disse 3 billeder er fra 12 Juli.

2 Sept 2011. Mange har hjulpet til med at få træningsrummet i stand. Rigtigt godt gået. Jan mangler at få en fugtighed på gulvet før, at han lægger selve gulvet. Der ER blevet malet derinde. Det pyntede, siger alle. Har du overskud i din hverdag, så hør tovholderne på projekterne i klubben, hvornår de mangler specifik hjælp eller hold øje med hjemmesiden med bl. a. "nyt træningsrum" i menuen - eller andre aktiviteter.

11 Sept. 2011. Træningsrummet er snart så tørt at der kan lægges gulv på betonen. Rummet blev ellers indviet grundigt med rene og fine kaniner d. 10 Sept. og vi var over 30 personer der nød mad og drikkelse og fejrede kaninerne efter en veloverstået kanindåb kl 16. Et meget smukt fremmødt publikum og dertil feststemt humør senere på aftenen. Lad der blive flere af disse, bare i selve klublokalet næste gang.

Her nogle billeder taget under standerstrygning 1. Oktober 2011. Der er blevet malet, pudset vinduer, lavet udluftning i væggen og nu er trægulvet klart til blive lagt her i oktober.

 

 

 

Og her 16/10 2011 opdateret foto, af gulv der bliver lagt på af roer-søskendeparret Jonna og Jan.

Næsten halvdelen lagt. Et par timer senere, kun et par meter tilbage til enden,kort tid efter - færdiglagt. Så kommer der noget nyt lys, dernæst sandnynligvis nogle måtter, træningsredskaberne kan stå på og så mangler der vel bare nogle vinterentusiastiske indendørsroere.

Tom og Birte gik i gang på 1. sal, vel at mærke i køkkenet, imens gulv blev lagt i træningsrummet. Fliser blev båret ned, gulvet i køkken revet op og nu ser det ud som ....ja slutningen på ét, begyndelsen på noget andet. Der bliver så sandeligt udrettet noget her inden, at 2011 er omme. Det kan godt lade sig gøre at give en hånd med. Bare spørg Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Billederne her er fra 16/10 2011.

 

 

   

 

Efter at Birte var stået af stigen med pensel i hånden, overtog Tom rullen og gav loftet en omgang. Det bliver spændende. Vi følger arbejdet tæt den næste tid.

 

 

 

 

 

 

 20. Nov 2011. Og akkurat som at klubhusets køkken ikke var til at genkende, da det var fuldstændigt fjernet, stod det da også klart at det nye køkken var det flotteste og bedste klubben har haft i over 101 år. Og det kan man godt tage helt bogstaveligt! Dog er det ikke en selvfølge at køkken og træningsrum ser ud som det gør, den dag i dag. Det kommer jo ikke bare over natten, som i et trylleslag. Klubmedlemmer med vilje, gejst og en iver til at gøre en forskel, er årsagen til at klædet nu kan trækkes ned og øjnene se den store forandring. - Tak, er et fattigt ord. Hvis man syntes det. Tak ildsjæle, for vores nye træningsrum og køkken.  

 

 

 

Et par nye maskiner i træningsrummet og andet i loftet til dem med stærke arme, måtter og lidt til. Så mangler kun sveden og fantasien...Kender du nogen der har træningsmaskiner til salg, vægtstænger, løse vægte, ski/cross trainer, spinningcykel m.fl, da rummet skal have nogle flere redskaber, så skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

 

 

 

Julefrokosten d. 19. Nov blev traditionen tro, afholdt i klublokalet, men maden, de kolde drikke og kaffen - ja den kom fra det nye køkken. Selvom maden o.a. smager af det samme, kunne man vel ikke lade være med at tænke på udseendet også...imens gaflen og kniven blev forenet denne aften. Og, så i godt selskab, tilmed.

 

Arbejdet er slut, også for fotografen *S*