Oplev det sydfynske øhav
Oplev det sydfynske øhav i havkajak – turkursus for øvede kajakroere
Drømmer du om oplevelser på nyt rovand, men ved du ikke helt med hvem og hvordan? Så har du her chancen for at sejle i skøn natur på det blå vand mellem de grønne øer og holme i det sydfynske øhav og det i selskab med en erfaren og stedkendt instruktør.
Havkajakcenter Marstal arrangerer et turkursus for øvede kajakroere. Havkajak Center Marstal drives af frivillige instruktører fra Marstal Kajakklub på Ærø.
TIDSPUNKT:Kurset er i 2012 i uge 28 fra lørdag den 7. juli kl. 14.00 til fredag den 13. juli om eftermiddagen.
INDHOLD:Kurset er et turkursus hvor der lægges vægt på at opleve øhavet fra havkajak. Vi sejler fra ø til ø og overnatter overvejendepå primitive lejrpladser, hvor vi kommer frem.
Tekniktræning mod EPP3 kan aftales med instruktøren.
PRIS:Prisen er 3100 kr. Denne pris dækker instruktør og leje af følgende udstyr: kajak, kajakudstyr, telt og sovepose. Du skal selv medbringe lagenpose, liggeunderlag, bestik og service. Kost og mindre udgifter til overnatningkommer oveni.
Medbringer du selv kajak og alt udstyr er prisen 2500 kr.
KRAV TIL DELTAGERNE:Erfaring er påkrævet. Du skal have EPP 2 og være frigivet i din klub. Du skal have roet min 100 km siden frigivelse. Du skal kunne ro 20 km på en dag og i en vindstyrke op til 8 sekundmeter.
Desuden må du ikke lide af livstruende sygdomme.
YDERLIGERE INFORMATION: Hvis du vil vide mere, så check vores hjemmeside på http://www.havkajakcenter-marstal.dk, skriv til os på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Du kan også ringe eller skrive direkte til instruktør Ib Olsen (62531003/61317504) og Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .
Vi glæder os til vi ses på vandet
Med venlig hilsen
Instruktørerne i Havkajakcenter Marstal


