Referat af bestyrelsesmøde i Korsør Roklub 24/10  2011 

Afbud: Kenneth, Stig, Thomas, Birgitte og Britta

Til stede: Kirsten, Jonna, Jørgen og Ove. Bestyrelsesmødet var derfor beslutningsdygtigt.

1                           Godkendelse af referat fra forrige møde

Referatet blev godkendt. Det samme blev orienteringen om sidste ikke-beslutningsdygtige møde

 

2                           Siden sidst – korte meddelelser

Motionsrummet er næsten færdigt. Et udvalg kan nu gå i gang med at sætte redskaber på plads og evt. formulere ønsker til nyanskaffelser.

 

3                           Efterårets aktiviteter

Ophaling af ponton – Ove kontakter Thomas om planerne

Julefrokost – Ove udsender en opfordring til medlemmerne om at melde sig til julefrokostudvalget. Jonna er tovholder.

 

4                           Svømmehallen – Ove skal til brugerrådsmøde onsdag 9/10. Hvordan er status på svømningen?

Der har hidtil været 12-15 medlemmer til svømning. Der har været god plads, så det skulle ikke afholde nogen medlemmer fra at komme og få klaret svømmekravet.

 

5                           Forslag fra morgenroerne om nye årer til inriggere

En gradvis udskiftning af årerne til inriggerne er allerede på listen over ønsker til fremtidige anskaffelser. Bestyrelsen vil have ønsket for øje i forbindelse med udarbejdelsen af næste års budget.

 

6                           Økonomi

Der mangler en endelig opgørelse over omkostningerne til renovering af motionsrummet.

I forbindelse med renoveringen af køkkenet godkendte bestyrelsen tilbud på levering af hvidevarer for kr. 6700.

Der kan ikke laves indbetalinger i banken til klubbens konto, da klubben bliver pålagt strafgebyr. Alle indbetalinger skal ske via giro, netbank eller bankoverførsel.

 

7                           Generalforsamling

Hvem er på valg. Forslag til kandidater til bestyrelsen.

Ove laver opgørelse over, hvem der er på valg og udsender denne i god tid inden næste møde, så bestyrelsesmedlemmer kan tage stilling til evt. genvalg. Forslag til nye bestyrelsesmedlemmer/suppleanter modtages gerne.

 

8                           Evt.

Ingen forslag.

Næste møde: Mandag 28/11 KL. 19.15-21.00

                                                                    Referent: Ove