Ro reglement

KORSØR RO- og KAJAKKLUB 
- Reglement for roning i robåde – 
Inrigger, coastal- og gigbåde samt outrigger.
Revideret Juli 2023
Generelt
Korsør Ro- og Kajakklub er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) og er i den forbindelse 
forpligtiget til at overholde de af DFfR vedtagne regler og bestemmelser. 
En stor del af nedenstående regler stammer fra vores forpligtelse over for DFfR. 
Yderligere oplysninger om DFfR findes på DFfR’s hjemmeside www.roning.dk . 
Korsør Ro- og Kajakklub’s medlemmer skal i forbindelse med aktiviteter i klubbens regi optræde 
på en værdig måde som repræsentanter både for klubben og for rosporten som sådan. 
Klubhus – bådehus – området
Klubhuset står under medlemmernes beskyttelse, og det forventes, at alle bidrager til at 
opretholde et godt miljø, herunder deltager i planlagte rengørings-, vedligeholdelses- og andre 
tilsvarende aktiviteter. 
Uden for brugstid skal klubhus og bådehus være aflåst og lyset slukket. Alarmer for de to huse 
skal være tilkoblet. Dette gælder i enhver tilstand, hvor husene er forladt, dvs. også når 
medlemmer er på rotur med udgangspunkt i klubben. 
Kode til klubhus og bådehus udleveres af kassereren. Der opkræves gebyr for kode. Medlemmer 
kan låne klublokalet mv. efter aftale med bestyrelsen. 
Svømmefærdigheder
Al benyttelse af klubbens materiel – eller privat materiel i klubbens regi – forudsætter, at roeren 
kan svømme 300 meter. Hver aktiv roer kan inden hver sæsonstart aflægge svømmeprøve i 
svømmehallen. 
Ved benyttelse af klubbens materiel - eller privat materiel i klubbens regi - skal der forefindes et 
CE - godkendt flydeudstyr (redningsvest, svømmevest eller tilsvarende) til hvert 
besætningsmedlem. 
Brug af redningsveste
Ved brug af klubbens materiel eller privat materiel i klubbens regi, skal alle besætningsmedlemmer benytte en CE-godkendt redningsvest. 
Bestyrelsen kan dispensere fra kravet om, at veste skal benyttes - f.eks. i forbindelse med 
kaproning.
Klubben råder over 2 slags redningsveste – veste, som udløses automatisk, hvis de bliver våde og 
halv-automatiske veste, som aktiveres ved, at man trækker i en snor.
Klubben er ansvarlig for servicetjek og vedligeholdelse af vestene. 
Privat-ejede CE-redningsveste er tilladte. Ejer/bruger er selv ansvarlig for servicetjek, dog kan 
rochefen til en hver tid eftertjekke privat-ejede veste.
 
Rettigheder, generelt
Ethvert aktivt medlem skal gennemgå instruktion i bestemte både under ledelse af en instruktør, 
før de frigives til roning i klubbens både – eller private både i klubregi. 
Undtaget herfra er tidligere medlemmer fra andre roklubber, hvor bestyrelsen dog kan kræve 
bevis udstedt af den tidligere klub for allerede erhvervede rettigheder. 
Regler for roning i inrigger, coastal- og gigbåde:
Ro-ret – frigivet roer
Alle nye roere skal gennemgå et instruktionsforløb i inrigger, før de kan kalde sig ”Frigivet roer” 
eller ”Roer med ro-ret”. Under instruktionsforløbet skal der være en uddannet instruktør eller en 
erfaren roer med i båden. Efter endt instruktion frigives roeren af en instruktør. Herefter skal der 
blot være en styrmand med i båden. 
Ønsker en frigivet roer at ro outrigger, coastal- eller gigbåd kræves der en forudgående 
instruktion i den enkelte bådtype. 
Den grundlæggende instruktionen i inrigger omfatter følgende: 
• Roteknik 
• Materialelære 
• Løfteteknik 
• Vesten – hvordan tages den på. 
• Kommandoerne: Vel Roet, Rotaget, Skoddetaget, Småt Roning, Sæt i, Sæt hårdt i, Åren langs, 
Åren tværs, Åren på vandet, Kvart åre, evt. Rejs åre. 
• Hvad gør man ved kæntring. Styreteknik. 
• Skifte pladser i båden. 
• Bådrengøring og vedligehold. 
• Søkort, koste, søfartsregler etc. 
• Påklædning. 
• Lidt om ernæring. 
• Vinterroning. 
Styrmands-ret 
I Korsør Roklub er der 3 typer styrmænd: Norstyrmand, Havnestyrmand og Langtursstyrmand. 
Norstyrmand
En styrmandsret, som giver personer, der er fyldt 15 år, men er under 18 år samt kaniner, ret til 
at være ansvarshavende styrmand på inrigger, coastal- og gigbåde i Noret. Tildeles af bestyrelsen 
efter instruktion og aflagt prøve i manøvrering af inrigger. 
Havnestyrmand En styrmandsret, som giver personer, der er fyldt 18 år, og som har roet 
minimum ét år, ret til at være ansvarshavende styrmand på inrigger, costal- og gigbåde inden for 
”dagligt roområde”. Tildeles af bestyrelsen efter instruktion og aflagt prøve i manøvrering af 
inrigger. Man kan først opnå styrmandsretten, når man har roet 250 km iflg. rokort.
Langtursstyrmand En styrmandsret, som giver ret til at være ansvarshavende styrmand uden 
for dagligt ro-område. Tildeles efter ansøgning til bestyrelsen. Man skal have bestået DFfR’s 
styrmandskursus. 
Dagligt ro - område
Omfatter hele Noret, inderhavnen, yderhavnen og Storebælt med begrænsning mod syd Skælskør 
havn og mod nord til og med Tude Å. Der må ikke roes i Flådestationens havnebassin. 
Generelt om styrmandsansvar
Styrmanden har ansvaret for ro-reglementets overholdelse, at der kun roes i både, der er i orden, 
for besætningens opførsel, for båd og tilbehør samt for at turen gennemføres på en i enhver 
henseende værdig måde for klubben og rosporten. 
Bestyrelsen kan for forseelser fratage en styrmand hans/hendes rettigheder. 
Styrmanden har det fulde ansvar for mandskab og materiel, såvel over for klubben som over for 
myndigheder. 
Det er styrmandens ansvar, at båden efter endt rotur rengøres i fornødent omfang – i 
overensstemmelse med bestyrelsens anvisninger, hvilket vil sige: Årer aftørres og bringes på 
plads, båden spules, tømmes for vand, gøres ren, aftørres ind - og udvendigt med rene klude. 
Styrmanden skal rapportere skader på materiel til materielforvalteren – skriftligt hvis det 
forlanges. Styrmanden er ansvarlig for, at skader og mangler på materiellet forsøges repareret 
straks. Reparationer, der ikke er færdige indføres i reparationsprotokollen. Skal båden ud af drift 
skal det også rapporteres i rokort.dk 
Sculler-ret
Sculler-ret kan tildeles personer, som er fyldt 18 år og som minimum har ét års erfaring i 
scullerroning, og giver ret til roning i scullermateriel i de tilladte perioder. Retten tildeles af 
bestyrelsen efter instruktion og aflagt ro- og vælte- / entringsprøve samt efter roning af min. 250 
km. 
Brug af klubbens materiel
Brugen af klubbens materiel administreres af ro chefen, hvis anvisninger skal følges. 
Klubbens materiel skal være til stede ved daglig ro- tids begyndelse, hvis ikke andet er aftalt med 
ro chefen. 
Skade på materiel
Al skade på materiel, der ikke skyldes slid eller ælde, erstattes af den, der forvolder skaden. 
Havarier hæfter den for, som er årsag hertil. 
Udlån af både
Udlån af både til andre roklubber eller andre kan kun ske gennem rochefen. Rochefen kan 
reservere både til specielle formål. Medlemmerne kan efter aftale med rochefen reservere både til 
specielle formål. 
Ro-turen
Før hver start skal roernes og den ansvarlige styrmands numre, afgangstiden, det udpegede 
roområde samt forventet hjemkomsttidspunkt indføres i www.rokort.dk.
Efter hjemkomst indføres det roede antal kilometer, og turen afsluttes. 
Enhver båd skal være fuldt bemandet, og én af besætningen være uddannet styrmand. En 
uddannet styrmand kan tillade et bådehold uden uddannet styrmand at ”følge med på turen”. Den 
uddannede styrmand har således ansvaret for begge bådehold, og det forudsættes, at der skal til 
stedse være tæt kontakt mellem bådene – de skal følges. 
Styrmanden fører kommandoen og leder turen, der begynder i det øjeblik holdet er samlet i 
bådehuset, og slutter, når holdet efter endt roning har bragt den rengjorte båd og tilhørende 
materiel på plads. 
Roning i kaproningsbåde må kun ske efter aftale med rochefen. 
Det er forbudt at medtage passagerer i bådene. 
Alle både skal, hvis det er muligt, føre klubstander og DFfR’s splitflag. 
Medlemmer af andre roklubber kan ro som gæster i klubbens både efter aftale et 
bestyrelsesmedlem. Gæstens navn og roklub indføres i www.rokort.dk.
Hensyn til vejrforhold 
Ingen båd må fjerne sig længere fra land, end at mandskabet kan bjærge sig selv og båden i 
land. 
Kan en tur på grund af vejrforhold, havari eller lignende forhold ikke gennemføres, og båden 
lægges op, skal klubben omgående underrettes. Undladelse heraf vil medføre erstatningsansvar 
ved eventuel eftersøgning. Lægges båden op, henligger den for styrmandens ansvar, og det er 
styrmandens ansvar, at båden snarest muligt bringes hjem. 
Roning efter mørkets frembrud må kun ske, når der medbringes en lygte med hvidt lys som 
reglementeret advarsel for andre søfarende. 
Outrigger må kun benyttes efter mørkets frembrud i følge med inrigger eller klubbens motorbåd. 
 
Ro - sæsoner
Året inddeles i følgende sæsoner, som alle fastsættes af bestyrelsen: 
Sommersæson
Går fra standerhejsning til standerstrygning. Der kan ro’s i inrigger, coastal- og gigbåde inden for 
dagligt ro-område. 
Langturssæson
Fra 1. maj kan langture godkendes af rochefen. Der kan da ro’s langture efter gældende regler. 
Desuden tillades landgang inden for dagligt roområde. Langturssæsonens start og slut kan til 
enhver tid ændres af bestyrelsen. 
Scullersæson
Starter normalt Grundlovsdag, 5. juni og slutter ved standerstrygning. Der kan ro’s outriggede 
både efter gældende regler. Scullersæsonen kan til enhver tid ændres af bestyrelsen. Bestyrelsen 
kan give enkelte roere tilladelse til at starte scullersæsonen allerede ved standerhejsning. 
Vintersæson
Går fra standerstrygning til standerhejsning for inrigger, coast- og gigbåde henholdsvis til 5. juni 
for outriggere og 1. maj for gennemførelse af langture, jfr. ovenstående. 
DFfR’s langtursreglement for robåde
Ud over vore egne regler iflg. ovenstående anfører DFfR følgende bestemmelser, som vi skal 
overholde: 
• Enhver tur, der går ud over ”dagligt ro-område” er en langtur. 
• Enhver båd skal være bemandet med det antal roere, den er konstrueret til, der må ikke 
medtages passagerer, og båden må ikke overbelastes. 
• Sejlføring er forbudt. 
• Den enkelte klubs bestyrelse har ansvaret for, at bådens fører har langtursstyrmandsret. 
• På samme måde kan langtursstyrmandsretten kun tildeles erfarne roere, der har gennemgået 
et langtursstyrmandskursus afholdt efter DFfR’s retningslinjer. 
• Bådens fører er til enhver tid ansvarlig for, at gældende regler herunder søloven og 
søvejsreglerne overholdes. 
• En båd, der er på langtur, skal følge kystlinjen, når bundforholdene ikke hindrer dette og må 
ikke være længere ude, end at mandskabet kan bjærge sig selv og båden. 
• Bådens fører har pligt til at søge land, hvis én af mandskabet ønsker det, når manøvren efter 
førerens skøn er forsvarlig. 
• Det er tilladt at sætte over bugter, vige, sunde og fjorde, hvis turen ellers forlænges 
uforholdsmæssigt. Dog må afstanden til nærmeste kyst ikke overstige 2,5 km. Sådanne 
overfarter må kun finde sted efter at bådens fører har indhentet samtykke fra hele 
mandskabet. Hvis blot én af mandskabet udtrykker betænkelighed ved overfarten, må denne 
ikke foretages. Bådens fører har fortsat det fulde ansvar. 
• Den enkelte klubs bestyrelse har overfor myndighederne ansvaret for, at langtursbåde er 
sødygtige og typegodkendte af DFfR, samt at det øvrige materiel og sikkerhedsudstyr er i 
forsvarlig stand. 
• Langtursbåde skal altid være forsynet med et øsekar og redningsveste (én til hver person) af 
en CE- godkendt type. 
• Kravet om typegodkendelse af langtursbåde bortfalder i danske indsøer og i å-systemer. 
• Enhver langtur i udlandet kan roes i både, der benyttes i det pågældende land. 
Vinterroning – reglement.
Afsnittet er bragt i overensstemmelse med DFfR’s vinterroningsreglement og tilrettet lokale 
forhold. 
Stk. 1. Reglementer gælder for vintersæsonen – se ovenstående periode. 
Stk. 2. Vinterroning må kun finde sted i det daglige tidsrum fra ½ time efter solopgang til ½ time 
før solnedgang. 
 
Stk. 3. Udøvelse af vinterroning må kun finde sted i Noret og i havnen til Strandvejen/inden for 
molerne. 
Vinterroning fra en anden klub sker tilsvarende indenfor det af nævnte klub fastsatte område. Ved 
vinterroning ud over klubbens daglige ro-områder gælder også bestemmelserne i DFfR’s 
langtursreglement. 
 
Stk. 4. Det skal tilstræbes, at al udøvelse af vinterroning sker under hensyntagen til de hermed 
forbundne risici: Vandtemperatur, sigtbarhed, lufttemperatur, vindhastigheder m.v., således at 
der kun ros, når vejrforholdene gør det forsvarligt. 
Under roning skal det tilstræbes, at båden holder så tæt afstand til land, som det efter kyst- og 
bundforhold er muligt. Afstanden til land bør aldrig overstige 50 meter til kyst eller grundt vand 
(max 1m vanddybde). 
Det anbefales at medbringe mobil samt at aftale turens mål og hjemkomsttidspunkt med 
pårørende. 
 
Stk. 5. Vinterroning kan kun udøves af klubbens frigivne roere, fyldt 15 år ved 
vinterroningsperiodens start. Roere under 18 år skal desuden have forældres eller værges 
samtykke. 
Bestyrelsen kan fastsætte skærpede kvalifikationskrav for udøvelse af vinterroning, herunder 
aldersgrænser, svømmelængder, påklædning etc. 
Stk. 6. Vinterroning kan finde sted i alle bådtyper. Rochefen fastsætter bestemmelser for, hvilke 
både, der aktuelt må anvendes til vinterroning. 
Vinterroning i outriggede både altså uden for scullersæsonen, kan ske på følgende betingelser: 
Enten under ledsagelse af følgebåd eller under tilsvarende ledsagende observation fra land. 
Afstanden til grundt vand/land bør aldrig overstige 50 meter. 
 
Stk. 7. Under udøvelse af vinterroning skal enhver roer være iført en CE godkendt redningsvest. 
Roere skal desuden bære påklædning egnet til udøvelse af vinterroning. 
 
Stk. 8. Roere, der ønsker at deltage i vinterroning, skal registreres af klubben og mindst én gang 
om året inden vinterroningsperiodens påbegyndelse, modtage instruktion om sikkerhedsforhold 
ved vinterroning samt gennemgang af gældende regler herfor. 
Såfremt et medlem ønsker at foretage vinterroning som alene-roning, kan dette kun ske, såfremt 
roeren indgår en skriftlig aftale med bestyrelsen herom. 
Nærværende reglement erstatter tidligere udsendte reglementer. 
Revideret Juli 2023
På bestyrelsens vegne Kirsten Erichsen, formand.